Hos os er alle velkomne

Lige nu er du måske der, hvor du har taget en beslutning om, at du vil sætte din nuværende livsstil til diskussion.

Du har måske omsider fået troen på, at den måde dit liv leves på kan diskuteres og ændres i en retning, der gør dig til et gladere og mere positivt menneske.
Du ved helt sikkert også med dig selv, at det kan blive en svær proces.

Det er denne proces vi gerne vil hjælpe dig med.

Det vi ønsker for dig er nemlig et liv, hvor du bestemmer og sætter dagsordenen, et liv, hvor du inden for fællesskabets rammer giver dig selv lov til at folde dig ud, sådan, at det gode liv bliver dit.

Når du gerne vil foretage ændringer i din livsstil, er det godt at give sig selv lov til at fokusere på det.
Dagligdagen med stress og jag, gør ofte, at en ændring bliver svær og ikke mindst svær at fastholde. Derfor anbefaler vi dig et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum. På vores højskole har vi nemlig også fokus på at hjælpe dig til at blive i stand til at holde fast i det, som er godt for dig selv – også når du kommer hjem til din dagligdag igen.