Hokkaido-tahindip

100 g tilberedt hokkaido (kogt eller bagt)
15 g tahin
1 fed hvidløg
½ tsk. Stødt koriander
½ tsk. Stødt spidskommen
lidt revet økologisk citronskal
lidt sambal oelek (kan undlades)
citronsaft
salt og peber

Kom tilberedt hokkaido og alle de øvrige ingredienser til dippen i en minihakker og kør godt igennem. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Æggesalat

4 kogte og pillede æg
1 rød peberfrugt
1 rødløg
1 bakke karse
2 spsk. kapers

Dressing:
1 spsk. hvid balsamico
1 dl. Yoghurt naturel evt. halvdelen fromage frais
2 tsk. karry
1 bundt friskhakket purløg
Salt og peber
Hak peberfrugt og rødløg ganske fint.
Del æg i en æggedeler, så de bliver til fine tern.
Bland dressingen i en skål.
Vend æg, dressing, peberfrugt og rødløg sammen.
Smag til med salt, peber og karry.
Anret salaten i en skål, klip purløg ud på æggesalaten og drys med kapers.

Bønnehumus med kidneybønner eller kikærter
250g kidneybønner eller kikærter
Citronsaft
1 løg
1 fed hvidløg
Persille
Basilikum
1dl oliven olie
Salt og chili/peber

Kidneybønner eller kikærter sættes i blød dagen før.
Næste dag skiftes vandet og de koges til de er møre.
Bønnerne blendes med de øvrige ingredienser.
Tilsæt evt. mere olie og citronsaft til blød konsistens.
Smages til med salt og hvidløg.

Guacomole
2 avocado
1 spsk. cremefraiche 9%
Citron saft
Soya
3 fed hvidløg
Salt, peber
Det hele blendes sammen, smages til med soja, citronsaft, og hvidløg.

Hytteost m. urter

200 g. hytteost
½ rød peberfrugt
8-10 skiver agurk
Krydderurtemix efter smag (fra Santa Maria)

Peberfrugt og agurk hakkes fint, røres i hytteosten og smages til med krydderurtemix.