bønnebrownie livsstilshøjskolen gudum sund mad sunde opskrifter

Opskrift: Bønnebrownie

OPSKRIFT AF GITTE JENSEN

Bønnebrownie

Du skal bruge

440 g kogte bønner og/eller kikærter
40 g mandler
40 g havregryn
175 g dadler (tørrede eller friske)
0,5 dl kaffe
2-3 spsk. honning
60 g kakao
2 æg
2 spsk. smagsneutral olie (f.eks. rapsolie)
1 tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
30 g hakket, mørk chokolade (72%)
Evt. ekstra hakket chokolade og mandler til toppen

Fremgangsmåde

  • Mandler og havregryn blendes til mel
  • Dadler, kaffe og honning blendes til en sammenhængende og finere masse
  • Bønner/kikærter blendes til ’mos’. Tilsæt evt. et af æggene eller lidt af olien for at gøre massen nemmere at blende.
  • Rør alle ingredienserne sammen
  • Fordel dejen på bagepapir (ca. 20×25 cm) – gerne i en form, men ikke nødvendigvis, da den ikke flyder ud under bagning. Drys evt. med nødder og hakket chokolade
  • Bag kagen ved 175 grader i 20-25 min.
  • Lad kagen køle helt af, og opbevar den gerne i køleskabet herefter.

    Tip: For en mere svampet konsistens, kan man med fordel tilføje en most, moden banan til dejen. Man kan f.eks. også tilsætte grofthakkede nødder (mandler, valnødder, hasselnødder), tørrede tranebær, ristet kokos, bær….. – kun fantasien sætter grænser.

Velbekomme

 

De fire måneder i foråret var de bedste i mit liv. At være sammen med andre, kunne træne og tabe sig, føle sig accepteret og værdsat. Det var vidunderligt.

René

Skønneste sted, skønneste lærere, bedste mad og smukkeste landskab. Det at lære noget nyt hver dag er bare balsam for sind og sjæl. Jeg kan på det varmeste anbefale dette sted. Gør en forskel i dit liv!

Trille

Jeg er fyldt af glæde efter 2 uger på højskolen. Det har været meget berigende for mig, og jeg er styrket fysisk, mentalt og socialt. De varierede, engagerede oplæg, ture og sange og den sunde made og smukke natur er en fantastisk ramme.

Alice

LIvsstilsophold natur forår buske træer livsstilshøjskolen gudum smuk natur springer ud nye vaner ny livsstil

Hør mere

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi i fællesskab kan skabe en livsændring for dig, så ring eller skriv til os.