Korte temakurser

Livet i bevægelse

Vores korte temakurser giver mulighed for at gå i dybden med den livsændring, som netop du står overfor. Temakurserne er på 1-2 ugers varighed, så der er rig mulighed for at fordybe sig i det overordnede emne.

Livsstilshøjskolen Gudum tilbyder forskellige temakurser, der udnytter de smukke og naturskønne rammer i hjertet af Vestjylland. Limfjorden, Vesterhavet og Klosterheden giver kursisterne mulighed for fordybelse, som er et vigtigt element på højskolen.

Temakurserne er faglig fordybelse og stort indblik i det emne, du har valgt. Udgangspunktet på Livsstilshøjskolen Gudum er altid den sunde livsstil og de fælles højskolefag, som alle vores kursister møder.
Vores temakurser spænder utrolig bredt, og du kan vælge temaer i alt fra anti-inflammatorisk livsstil til yoga, meditation og vinterbadning. På den måde får du en unik mulighed for at arbejde med lige præcis din interesse.

På temakurserne møder du medkursister i mange aldre og steder i livet. Alle kommer med deres unikke livshistorie og -erfaring, og vi lærer af hinanden i det unikke højskolefællesskab.

Et temakursus på Livsstilshøjskolen Gudum kommer blandt andet til at indeholde følgende:

• Faglig fordybelse i kursets tema
• Motionsfag hver dag
• Livsstil og fælles højskoleforedrag
• Ugentlig højskoleaften
• Fællessang og højskolesangbogen
• Farverige måltider med inspiration fra den anti-inflammatoriske livsstil

naturforsamling udeliv bålmad bål natur

Sommerkurser

Livsstilshøjskolen Gudum tilbyder hver sommer også sommerkurser.

På en uge i løbet af sommeren får du en koncentreret smagsprøve på vores stærke, sunde livsstilsfaglighed krydret med lokale kulturelle oplevelser.

Vores temaer på sommerkurserne er forskellige, så der er rig mulighed for at finde noget, der passer til dig og dit liv. Du finder de samme stærke fællesskaber som på vores korte temakurser og lange ophold, og der er i den grad mulighed for at dele erfaringer med de andre kursister.

Sommerkurserne er livsbekræftende og byder på både personlig og faglig udvikling samt et varmt og socialt højskolesamvær. Den fantastiske vestjyske natur bliver naturligvis også en stor del af hverdagen i løbet af sommerkurset.

 

 

LIvsstilsophold natur forår buske træer livsstilshøjskolen gudum smuk natur springer ud nye vaner ny livsstil

Hør mere

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi i fællesskab kan skabe en livsændring for dig, så ring eller skriv til os.

De fire måneder i foråret var de bedste i mit liv. At være sammen med andre, kunne træne og tabe sig, føle sig accepteret og værdsat. Det var vidunderligt.

René

Skønneste sted, skønneste lærere, bedste mad og smukkeste landskab. Det at lære noget nyt hver dag er bare balsam for sind og sjæl. Jeg kan på det varmeste anbefale dette sted. Gør en forskel i dit liv!

Trille

Jeg er fyldt af glæde efter 2 uger på højskolen. Det har været meget berigende for mig, og jeg er styrket fysisk, mentalt og socialt. De varierede, engagerede oplæg, ture og sange og den sunde made og smukke natur er en fantastisk ramme.

Alice